Sådan skaller man sig ud

Hvad gør man, hvis man er godt og grundigt træt af fodboldlivet på det engelske sydkyst?

Man smadrer en holdkammerats fjæs til træning, bliver suspenderet og derefter lejet ud til Juventus. Southamtons gale mand Pablo Osvaldo havde regnet den ud, og der var ikke noget at sige til, at smilet var stort, da han fredag morgen ankom til Torino med bowlerhat og glimt i øjet bag de runde briller.

Premier League blev aldrig lykken for den 28-årige italienske angriber, og så er det meget heldigt, at Juventus ikke er nervøse for at have sådan en karakter rendende rundt i truppen. Med Nicklas Bendtner kan man sige, at Den Gamle Dame ligesom også er i træning.

Pablo Osvaldo er blevet lejet ud for resten af sæsonen. Scorer han mål – og undgår han at slå en holdkammerat ihjel – kan han håbe at få lov at fortsætte i den zebrastribede trøje efter sommerferien også.

 

Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0

Skriv et svar