Pirlo klar til weekenden

Andrea Pirlo har endnu sin sæsondebut til gode på grund af en skade. Nu forventes han at være en del af holdet til weekendens opgør mod Atalanta.

Veteranen pådrog sin en hofteskade inden sæsonen og gennemgik i går en række fysiske tests. Ifølge forlydenderne følte han ikke noget ubehag og skulle derfor så småt være klar igen.

Pirlo starter næppe på banen mod Atalanta, mens han kan være i spil i næste uges Champions League-kamp mod Atletico Madrid.