Optakt: SSC Napoli – Juventus

Der lugter af offensivt fodbold mellem de to formstærke tophold Napoli og Juventus. Juventus er stærke i det defensive, mens Napoli er det mest scorende hold i Serie A og vil nok åbne kampen med målsøgende spil.

  • Napoli har været skræmmende i det offensive i denne sæson og er det mest scorende mandskab i Serie A med 68 mål i 29 kampe.
  • Napoli spiller offensivt, og det giver blottelser i det defensive, man har lukket 16 mål ind i femten hjemmekampe, og senest to ude mod Empoli.
  • Pokalkampen Juventus-Napoli 28/2 endte 3-1. På eget græs har Napoli scoret i de seneste 12 indbyrdes kampe, begge har scoret i de seneste 2.
  • Mertens og Insigne virker skarpe og bør kunne give gæsternes forsvar problemer på et fyldt Stadio San Paolo.
  • Juventus har været rigtige stærke igen i år, men har trods alt tabt fire kampe på udebane i denne sæson.
  • Den Gamle Dame er ti point foran hjemmeholdet, otte foran Roma, og kommer evt. til Napoli for at lukke scudetto-snakken med en sejr.
  • Gæsterne har i Dybala og Higuain to farlige angribere som kan gøre ondt på Napoli, og Juventus har scoret i tretten ud af fjorten udekampe.
  • Det kan blive en taktisk affære, og Juventus kan være ganske fint tilfreds med at komme fra det syditalienske med ét point.
  • Gæsterne har før i denne sæson kunnet spille på autopilot når man er kommet foran og har været dygtige til at lukke af for modstanderne.
  • Napoli har tabt to af de seneste tre hjemmekampe, mod Atalanta i Serie A og Real Madrid i Champions League.
  • Hjemmeholdet vil sandsynligvis komme blæsende fra start som man så mod Real Madrid, og luften kan gå ud af ballonen hvis man kommer bagud.
  • Juventus er mere rutineret end hjemmeholdet i disse kampe, og det kan blive til gæsternes fordel.

NAPOLI:

Et fyldt Stadio San Paolo, og en ganske god stime, dermed også give hjemmeholdet troen på at man kan besejre Juventus, når man går hårdt efter andenpladsen som giver direkte adgang til Champions League, man er to point efter Roma i tabellen, men romerne har på papiret et nem opgave på hjemmebane mod Empoli i weekenden, ergo må Napoli helst ikke tabe søndagens opgør.

De to hold tørner sammen igen onsdag aften i Coppa Italia, men alt fokus er på dette opgør, spørgsmålet er dog om man er gået en smule ned i gear pga. landsholdspausen, hjemmeholdet er svage favoritter i opgøret, og det ligner et meget spændende, og ikke mindst underholdne opgør mellem disse to formstærke mandskaber, og hvor Higuain vender tilbage til Napoli efter sidste sommers salg til Juventus, han bliver efter alt at dømme ikke modtaget med åbne arme fra hjemmeholdets fans.

Napoli kan stille i noget som ligner stærkeste opstilling, men skal man have tre point kræver det at man ikke sover i forsvaret som det var tilfældet senest i Empoli, hvor man var foran med 3-0, men begyndte at tag let på tingene, og Empoli var faktisk ret tæt på at få point til sidst i opgøret, det er der ikke råd til, hvis man skal hente tre point mod Juventus.

Napolis forventede startopstilling: 4-3-3: Reina, Hysaj, Albiol, Koulibaly, Ghoulam, Allan, Diawara, Hamsik, Callejon, Mertens, Insigne.

JUVENTUS:

Juventus på vej mod det sjette mesterskab i træk, og med otte point ned til Roma på andenpladsen skal det gå meget galt, man har dog forsat to vanskelige udekampe tilbage i denne sæson både i Napoli, og på Stadio Olimpico mod netop Roma, og to nederlag i disse to kampe, så kan tingene blive åbnet igen.

Juventus er ikke tvunget frem og hente tre point i denne vanskelige udekamp, det kan betyde at man kommer til at se et afventende Juventus mandskab, som vil prøve at straffe et sandsynligvis meget offensivt hjemmehold, som ikke er kendt for at spille defensivt, og det bør Higuain og Dybala måske kunne udnytte, hjemmeholdet har nemlig haft svært ved at holde nullet på Stadio San Paolo i denne sæson, og vil få svært ved at holde Den Gamle Dame fra chancer i hele opgøret.

Træner Massimiliano Allegri vælger efter alt at dømme at starte med Giorgio Chiellini på bænken, hvilket betyder at det bliver Barzagli og Bonucci i midter-forsvaret som det var tilfældet i Italiens landskamp i Palermo mod Albanien, hvor de to gjorde det rigtig godt.

Chiellini i forsvaret har været skadet, og starter på bænken, Benatia er skadet, og ude til opgøret.

Juventus forventede startopstilling: 4-2-3-1: Buffon, Lichtsteiner, Barzagli, Bonucci, Alex Sandro, Khedira, Pjanic, Cuadrado, Dybala, Mandzukic, Higuain.

Share on Facebook80Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0

Skriv et svar