Optakt: Sampdoria – Juve

Med sejren over Fiorentina i onsdags kan Juventus i morgen sikre sig det italienske mesterskab. Det kræver blot point ude mod Sampdoria. Bliver det til et nederlag, kommer mesterskabet i hus, hvis Lazio ikke vinder over Atalanta søndag.

Juve er et point fra Scudettoen med fem runder tilbage, så der skal gå mere end almindelig meget gummiben i den, hvis ikke det fjerde mesterskab på stribe skal sikres. Det kan ske allerede i morgen, hvilket ville kunne flytte fokus helt over på Real Madrid i Champions League-semifinalerne.

Sampdoria har haft en flot sæson, men det blev ikke til sejre i hele april, og deres femteplads i ligaen er kommet under pres. Hjemmeholdet skal desuden klare sig resten af sæsonen uden de to mest målfarligere herrer: Manolo Gabbiadini og Citadin Eder.

En udekamp mod Sampdoria er imidlertid ikke nogen nem opgave. Sampdoria har ikke tabt på eget græs i ligaen i denne sæson, og der er kun scoret 11 mål imod dem i 16 kampe. De har dog delt i hele ni af opgørene.

Juve kommer til opgøret uden fans efter urolighederne i lokalmødet mod Torino. Skule mesterskabet blive sikret i morgen i Genova, bliver det altså ikke fejret i stor stil på stadion. Den Gamle Dame har heller ikke været i stand til at hente point i de sidste to udekampe i ligaen, hvor Parma og Torino har hentet meget uventede sejre.

De forventede startopstillinger til kampen er:

Sampdoria 3-5-1-1 football formationJuventus 4-1-4-1 football formation

Der er nok ikke noget at sige til, at Juve-spillerne har tanker på kampen mod Real på tirsdag. Derfor kunne et opgår som mod Monaco være i vente, hvor Juve er tilfredse med 0-0. Det er jo stadig nok til at sikre mesterskabet. Skulle Juve på tavlen, er Carlos Tevez det bedste bud på en målscorer. Argentineren scorede to mod Fiorentina og har vist stor effektivitet på det seneste.

Kampen spilles i morgen kl. 18 og vises på 8’eren.

 

Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0