Optakt: Roma – Juventus

Et enkelt point, vil sikre Juventus mesterskabet og Roma plads i CL. Juventus er uanset 99% sikker på scudetto’et, og der er flere usikkerheder, men dette er dog et opgør, der uanset snildt kan slutte uafgjort.

Roma: Med to spillerunder igen i Serie A står det klart, at Roma slutter treer, firer eller femmer. Mens der ikke er den store forskel på at slutte tredje eller fjerde, omend det i Rom vil være rart at slutte foran rivalen Lazio, så vil femte-pladsen være en mindre katastrofe.

Lige nu har Roma 73 point for 36 kampe, Lazio har 71 point, mens Inter har 69. Det er interessant at tage et blik på de tre klubbers resterende kampe. Her i næstsidste spillerunde, hvor Roma tager imod Juventus, møder Lazio på udebane nedrykningstruede Crotone i, hvad der kan blive en tricky kamp, mens det ligner tre forholdsvis sikre point til Inter hjemme mod Sassuolo. I sidste spillerunde er Roma så ude mod Sassuolo, mens Lazio tager imod Inter. Og dette, at de to direkte konkurrenter skal mødes, gør, at Roma med blot ét point i de to resterende kampe vil være sikker på at slutte på minimum fjerde-pladsen.

Juventus: Mesterskabet er 99% hjemme for Juventus. Med to spillerunder tilbage har Juventus seks point ned til andenpladsen Napoli, så ét point mere vil sikre scudetto’et til Juventus. Skulle det blive til to nederlag samtidig med, at Napoli i sine to resterende kampe henter maksimum-point, kommer det til afgørelse på indbyrdes kampe og målscore. Her skal Napoli i de sidste to kampe vinde med samlet 17-0 i målscore. Her står de to klubber lige efter Juventus-sejr 1-0 i Napoli i efteråret og en tilsvarende 1-0-Napoli-sejr i Torino i april. Så dikterer reglerne afgørelse på overall samlet målscore i tabellen, og her ligger Juventus lunt til, idet de i øjeblikket har en målforskel 16 mål bedre end Napoli, så vi er ude i ret dyb teori, hvis ikke Juventus skal vinde, hvad der så vil være La Vecchia Signoras syvende mesterskab på stribe. Men der er jo ingen grund til at lade tingene stå hen i det uvisse, uanset vi taler om blot én procent risiko, hvis man kan afgøre dem selv.

Juventus har taget 91 point af 36 kampe, og sæsonens statistik hedder 29-4-3 med imponerende 14-3-1 på udebane.

  • Juventus er 99% sikker på at vinde mesterskabet, da deres målforskel er 16 mål bedre end Napolis.
  • Juventus har en midtugekamp (pokalfinalesejr over Milan) i benene; topscorer Higuain blev dog startsparet.
  • Udeholdets midterforsvarer Chiellini mangler, som i seneste to kampe.
  • Gianluca Buffon har angiveligt givet/overladt Wojciech Szczesny keeper-pladsen. Kan det monstro tolkes som en Juventus-nedprioritering af kampen?
  • Roma har 3. at spille for. Den øjeblikkelige firer i tabellen er lokal-rivalen Lazio, så man kan ikke udelukke, det betyder noget.

Roma (4-3-3): Alisson; Alessandro Florenzi, Juan Jesus, Federico Fazio, Aleksandar Kolarov, Kevin Strootman, Daniele De Rossi, Radja Nainggolan, Cengiz Ünder, Edin Dzeko og Stephan El Shaarawy,

Juventus (4-2-3-1): Wojciech Szczesny; Stephan Lichtsteiner, Andrea Barzagli, Mehdi Benatia, Alex Sandro, Sami Khedira, Blaise Matuidi, Paulo Dybala, Claudio Marchisio, Mario Mandzukic og Gonzalo Higuain,

Share on Facebook18Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0

Skriv et svar