Optakt: Juventus – Palermo

Juve skal tilbage på sejrssporet søndag eftermiddag, når Palermo kommer på besøg hos Den Gamle Dame. Efter en fremragende start på sæsonen for de zebrastribede er der kommet gevaldig slinger i den norditalienske vals. Lutter sejre i de første tre kampe er blevet til pointtab i tre af de sidste fire kampe – senest mod bundproppen fra Sassuolo i den hjemlige liga.

Alt andet end en sejr mod Palermo må være at betragte som en alvorlig fiasko. Sicilianerne ligger på 18. pladsen og har kun hentet en enkelt sejr i sæsonens første syv kampe. Og den kom i den seneste kamp mod en anden oprykker – nemlig Cesena.

Juve må stadig undvære Barzagli og Caceres i bagkæden, mens Padoin sidder ude med karantæne. Gæsterne fra Palermo har samtlige aktører klar. Der forventes at Pirlo ryger en tur på bænken efter den sørgelige kamp mod Olympiakos i midtugen, og Marchisio overtager hans plads.

Forventede startopstillinger:

Juventus (3-5-2): Buffon – Ogbonna, Bonucci, Chiellini – Lichtsteiner, Pogba, Marchisio, Vidal, Evra – Llorente, Tevez

Palermo: (3-5-1-1): Sorrentino, Andjelkovic, Gonzalez – Munoz, Lazaar, Bolzon, Barreto, Morganella – Vazquez – Dybala

Bud på kampens resultat:

Vi tror og håber på at Juve rejser sig med en 2-0-sejr efter det seneste formdyk.

Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0