Optakt: Atalanta – Juve

Juve gæster Atalanta lørdag aften i Serie A, hvor hjemmeholdet skal oven på igen efter to nederlag. Bergamo-klubben har ikke formået at finde vej til nettet i de to nederlag mod Fiorentina og Inter.

Atalanta har ellers spillet udmærket i de to kampe mod et par af rækkens stærkere mandskaber, men det har ikke udmøntet sig i point. Derfor har klubben ifølge træner Stefano Colantuono tankerne på overlevelse i Serie A.

Anderledes ser det ud for Juve, der topper ligaen med maksimumpoint og endnu ikke har indkasseret en scoring. I midtugen blev Cesena besejret efter to mål af Arturo Vidal og et fra Stephan Lichtsteiner.

Morgendagens kamp kan give debut til den spanske angriber Alvaro Morata, der har siddet ude med en skade. De forventede startopstillinger til kampen ser således ud:

Atalanta 4-1-2-3 football formationJuventus 4-4-1-1 football formation

Den Gamle Dame har et godt overtag mod Atalanta og har vundet de seneste otte kampe klubberne imellem. Sidste udenederlag til Atalanta skal man hele 13 år tilbage i tiden for at finde.

Med Juves øjeblikkelige form forventer vi også, at de er i stand til at hente de tre point i morgen. En sejr på 1-0 virker som et plausibelt resultat, og Carlos Tevez kunne være manden bag.

Kampen vises på 8’eren kl. 20.40 lørdag aften.

 

Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0