Officielt: Juventus henter Pereyra

Et par dage efter at have gennemgået det obligatoriske lægetjek blev det her til eftermiddag officielt: Roberto Pereyra forlader Udinese til fordel for Juventus.

Og som vi tidligere har fortalt sker det i første omgang på en lejeaftale gældende for den kommende sæson. Juventus og Udinese har allerede aftalt prisen, hvis Juve vil gøre skiftet permanent om ét år: 14 millioner euro. Lejeaftalen koster klubben 1,5 millioner euro.

– Jeg har det godt, og er glad for at være her. Jeg er kommet til et storhold, hvor kravet er at du skal spille godt hver eneste uge. Nu vil jeg bare igang med træningen,l men selvfølgelig bliver det svært at komme blandt de 11 startende. Jeg glæder mig til at lære af de andre, og til at vise hvad jeg kan, siger Pereyra til JTV.

 

Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0