Medie: Juventus vil præsentere Ronaldo lørdag!

Den helt store historie i disse dage er Cristiano Ronaldo og hans skifte til Juventus, der efter sigende rykker tættere og tættere på. Så tæt at Juventus vil præsentere ham på lørdag!

Ronaldo har efter sigende allerede mødtes med Juventus og fortalt Real Madrid, at han vil væk. Og nu forlyder det, at et skifte er meget tæt på.

I hvert fald rapporterer det italienske medie Sport Mediaset, at den italienske storklub vil præsentere Ronaldo lørdag den 7. juli.

Ifølge mediet er Ronaldo nemlig blevet enig med klubben om en fireårig kontrakt, der vil betale ham knap 225 millioner kroner om året. Det eneste der mangler, er at Juventus betaler de 900 millioner kroner, som Real Madrid forlanger for ham.

Det er Juventus’ direktør Giuseppe Marotta og sportschef Fabio Paratici fløjet til Madrid for at gøre, og det forventes ifølge avisen, at Real Madrid vil acceptere et bud på godt 900 millioner kroner.

33-årige Cristiano Ronaldo har spillet for Real Madrid siden 2009.

Share on Facebook142Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0

Skriv et svar