FC Barcelona skal ikke regne med at hente Paulo Dybala til klubben. Han er ikke til salg, fastslår Beppe Marotta.
Dybala blev hentet til Juventus i sommer for cirka 300 millioner kroner, og han har levet fint op til de tårnhøje forventninger
Otte mål i 15 Serie A-kampe er det indtil videre blevet til for den 22-årige argentiner, og de spanske mestre har længe fulgt angriberen.
Den spanske storklub skal dog ikke have for høje forhåbninger om at hente Dybala. Det fortæller Juve-boss, Beppe Marotta.
“Uge efter uge viser han, hvad han kan, derfor har vi ingen intentioner om at sælge ham – hverken i denne sæson eller nogen anden sæson”
Paulo Dybalas kontrakt med Juventus løber frem til sommeren 2020.