Lotito: Juventus udsætter os for afpresning

Der er drama i Rom, hvor Lazio-spilleren Keita Balde Diao nægter at træne med efter, han ikke var med i holdets Super Cup-finale mod Juventus. En kamp, som de vandt med 3-2.

Han har kontraktudløb til sommer, og lader til at være meget klar på, at han skifter til en anden klub.

Keita vil kun til én klub, nemlig Juventus. Det fortæller Lazio-præsidenten i et interview med La Gazzetta dello Sport.

– Vi har mødtes med hans agent Roberto Calenda to gange, og Keitas bror var der også tilstede.

Vi tilbød ham samme løn som Miroslav Klose, nemlig 14,5 millioner kroner om året. Han svarede at han ville forlade Lazio.
– Derefter får vi tre bud, og jeg kan bevise det med dokumentation. Milan ville give os 260 millioner kroner. West Ham ville give 237 millioner, mens Napoli ville betale 222 millioner, mens Juventus kun vil betale 111 millioner kroner.

Keita og hans agent fortalte så, at de ikke var interesseret i nogen af de tre, og at han i stedet ville til Juventus. Det fortalte han mig på træningslejren, siger Lotito.

– Så hvis jeg ikke accepterer buddet, risikerer jeg at miste ham gratis. Det minder om afpresning, og det læner sig meget op ad en forbrydelse. Derfor vil vi overveje at sende advokaterne på sagen, lyder det fra Lotito.

Skriv et svar