Juventus vil bytte Pogba for Di Maria

Ifølge medier kan Juventus’ stortalent Paul Pogba slutte sig til Real Madrid som en del af en byttehandel for Angel Di Maria.

Det ser ud til, at Real Madrid og Juventus begge snart kan tilføje en ny spiller til deres stjerneprægede trupper. Den franske avis L’Equipe, spanske Marca, italienske TMW samt den engelske soccerlens er alle enige om, at franske Paul Pogba er tæt på et skifte til Real Madrid. Champions League-vinderne skulle som betaling sende Angel Di Maria den anden vej.

Ifølge rygterne skulle Juventus’ træner Atonio Conte være meget interesseret i Di Maria, og er fast besluttet på at hente argentineren i denne sommers transfervindue. Salget af Pogba skulle angiveligt skyldes, at Juventus’ ledelse er klar over, at Pogba ikke vil forlænge hans kontrakt som udløber i 2016.

Denne udvikling er dog dårlige nyheder for Manchester United, som ellers skulle være klar til at betale et rekordstort beløb for at hente Di Maria til Old Trafford. Ifølge den spanske avis AS skulle Paris Saint-Germain samtidig også være klar til at betale op mod 530 millioner kroner for den ombejlede argentiner.

Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0