Juventus vender chokstart til sikker sejr over Genoa

Med to scoringer af Paulo Dybala sikrede han midlertidigt uafgjort ved pausen, og i anden halvleg afgjorde han med sit hattrick kampen 2-4 til Juventus.

Dette betyder at Juventus ligger på førstepladsen i Serie A med to ud af to sejre.

Efter et lille minut inde i kampen, scorede Miralem Pjanic selvmål for Juventus, efter han var uheldig at sende bolden i eget mål efter et indlæg fra Genoa i højre side.
Det blev endnu værre for Juvenuts, da hjemmeholdet kom foran 2-0 efter syv minutter, da Andrey Galabinov scorede på et straffespark.

Juventus vågnede gevaldigt op efter lidt under et kvarter og kombinerede sig igennem Genoas defensiv.
Pjanic fandt Paulo Dybala, som sendte bolden i mål og reducerede til 1-2, og netop Dybala udlignede også for Juventus i første halvlegs overtid, da han sikkert omsatte et straffespark til 2-2.

Juventus holdt gang i bolden i flere kombinationer, og Mario Mandzukic spillede bolden frem til Juan Cuadrado, der var i løb i højre side og derefter bankede den ind bag Genoa-keeper Mattia Perin til 3-2-føring.
I overtiden scorede Dybala så sit tredje mål i kampen, da han gjorde det til slutresultatet med en flad afslutning.

Share on Facebook109Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0

Skriv et svar