Juventus tildeler Vidal disciplinær bødestraf

Det var ikke af taktiske årsager, at Arturo Vidal startede ude da Juventus i weekenden vandt 3-2 over Roma. Midtbanespilleren var regulært sat af.

Ifølge Gazzetta delle Sport mødte chileneren for sent ind til træning i fredags. Det kostede en tur i skammekrogen + en bøde på 100.000 euro (cirka 750.000 danske kroner).

Juventus følte sig nødsaget til at statuere et eksempel fordi man ikke var tilfreds med Vidals indstilling til tingene. Det var nemlig ikke første gang, at stjernen mødte for sent op. Det skete angiveligt også dagen efter mødet med Atletico Madrid i Champions League.

– Klubbens tålmodighed med Vidal har nået grænsen, skriver Gazzetta dello Sport.

 

 

Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0