Juventus sænket af frisparksperle

I sidste sæson blev Juventus en suveræn italiensk mester med blot tre nederlag i 38 kampe. Nu har Torino-klubben allerede tabt to gange efter to spillerunder i den nye Serie A-sæson.

Mens premierenederlaget hjemme til Udinese var sensationelt, lå det mere i kortene, at Roma søndag kunne slå Juventus. Det skete med en sejr på 2-1 i Rom.

Den var helt fortjent efter en kamp, som hjemmeholdet dominerede fra begyndelsen.

Udeholdets vilkår for at vende kampen blev sværere efter 78 minutter, da Patrice Evra blev udvist efter det andet gule kort inden for få minutter.

Kort før tid skabte Paulo Dybala en smule spænding med sin reducering til 1-2, men mere blev det ikke til for “Den gamle dame”, der ligger i bunden uden point.

Roma, der er blevet nummer to efter Juventus i de seneste to sæsoner, er noteret for fire point.

Share on Facebook5Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0

Skriv et svar