Hæder til Conte og Pirlo

Andrea Pirlo blev i aftes kåret til Årets Spiller i Serie A. Prisen betyder meget for den 34-årige legende – ikke mindst fordi det er kollegaerne i Serie A, der har stemt ham ind som nr. 1.

– Det er fedt at blive kåret af sine egne. De gør det samme job som mig, og ved bedre end nogen andre hvad der sker på banen, sagde Pirlo i forbindelse med prisuddelingen.

Samtidig blev Antonio Conte kåret som Årets Træner i Serie A.

– Jeg må takke mine spillere. Det har været fantastisk at træne dem de seneste tre år. Vi har gang i et langtidsprojekt og resultaterne er kommet langt tidligere end vi havde forventet. Vi har kurs mod mesterskab nummer tre i træk, og vi har også en plan for Europa, sagde Conte.

Til sidst blev Årets Hold i Serie A kåret, og her blev der plads til fire Juventus-spillere i en 4-3-3 opstilling:

Samir Handanovič (FC Internazionale Milano); Christian Maggio (SSC Napoli), Andrea Barzagli (Juventus), Giorgio Chiellini (Juventus), Mattia De Sciglio (AC Milan); Arturo Vidal (Juventus), Andrea Pirlo (Juventus), Borja Valero (ACF Fiorentina); Edinson Cavani (SSC Napoli, now Paris Saint-Germain), Antonio Di Natale (Udinese Calcio), Mario Balotelli (AC Milan).

Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0

Skriv et svar