Fans i protest mod Allegri – havde Conte aftale med Milan?

300 Juventus-fans protesterede i aftes foran klubben træningsanlæg, Vinovo. Ikke alle bryder sig om valget af Max Allegri som ny Juve-træner, og ifølge flere italienske medier fik fem udvalgte supportere lov til et kort møde med både Allegri og direktør Beppe Marotta.

Hvad de fik ud af det er uvist. I hvert fald stod Allegri tidligere i dag for første gang for træningen på Vinovo ….

Samtidig har en af Antonio Contes nære venner, journalisten Massimo Giletti, løftet lidt af sløret for hvorfor succestræneren på dramatisk vis valgte at sige sig job op.

– Jeg kender Conte særdeles godt, og jeg afslører vist ikke nogen større hemmelighed ved at sige at Conte havde en aftale med Milan i hånden …. og det brød Juventus sig ikke om. Der var andre spændinger imellem ham og klub-ledelsen, og inderst inde have Conte lyst til at prøve noget nyt efter tre års succes i Juventus, siger Giletti til Radio RTL.

– Jeg taler tit med Conte, og eg vil ikke afsløre detaljer. Men alle ved at der var uenighed om klubbens indkøbspolitik. Måske mente han ikke, at det var muligt at komme videre med den nuværende spillertrup. 70 procent af Juves succes de senste år skyldes Conte, og Allegri får det svært, siger Giletti.

 

 

 

Share on Facebook1Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on StumbleUpon0