Conte: I får snart besked om mine planer

Antonio Conte er fortsat relativt tavs når man spørger til hans planer for fremtiden. Det skete igen i aftes, efter sejren over Roma. Men succes-træneren lover os hurtig besked.

– Jeg vil gentage, at det har været tre fantastiske år. Jeg havde ikke turdet drømme om tre mesterskaber i træk og en pointsrekord, og jeg er stolt over at være træner for det her hold, sagde Conte inden han blev lidt konkret med hensyn til fremtiden.

– Der kommer klarhed i løbet af de næste dage. Lige kan jeg kun garantere, at jeg ikke tager et sabat-år. Klubben ved hvor jeg står, men nu vil jeg se på de projekter som har vakt min nysgerrighed, sagde Conte.

Juve-træneren sættes primært i forbindelse med de franske storklubber Monaco og Paris Saint-Germain.